§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.
Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar.
Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, i
miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og redskaber, kan ræv reguleres hele året
ved brug af fælder.
Stk. 4. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af
rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.
Stk. 5. Regulering af ræv med riflet våben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i
bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.
Råge.
§ 13. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker, må
reguleres i perioden 1. juli - 30. september.
Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning, samt
til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni.
Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj til 30. juni.
Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan
indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.
Brug af fælder.
§ 30. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:
1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan
komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.
2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften.
3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres
ved fangst i fælde det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives.
4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.
5) Fælden må ikke nedgraves.
6) Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger.
7) Fælden skal være lukket for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke må fanges.
8) Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner.
Stk. 2. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250
(L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv må indgangsåbningen maksimalt være 60
(H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30 (B) cm.
Stk. 3. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x 250 (L)
cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller på siden af fælden, således at åbningen er skråtstillet med en hældning
på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og skråtstillet maksimalt 40 (H)
x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler.
retsinformation.dk - BEK nr 1453 af 15/12/2009 Side 4 af 5
https://www.retsinformation.dk/print.aspx?id=129137 15-02-2010
Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 24 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, 2 og 3.
Stk. 5. Regulering ved brug af fælder i henhold til § 17, stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn