Den jagtetiske grundlov:
Indledning:
Formålet med disse jagtetiske regler er at sikre, at der findes et sæt ”autoriserede” retningslinjer, der angiver, på hvilken måde jagt skal udøves, for at den er i overensstemmelse med god jagtmoral.
En fortsat accept af jagt på naturens vilde pattedyr og fugle kræver i et moderne samfund, at jægerne ikke blot overholder jagtlovgivningen, men også udviser god jagtmoral og dermed respekterer jagtens etiske regler.
Disse regler er en sammenskrivning af tidligere versioner af jagtetiske regler, hvori der var medtaget vejledninger om etik ved opdræt og udsætning af vildt, publikums færdsel i naturen m.v. Disse afsnit er ikke medtaget i denne nye version, idet det er vægtet højt, at de jagtetiske regler
a) henvender sig direkte til den enkelte jæger,
b) er så kortfattede og klare som muligt og
c) kun omhandler jagtetik og ikke lovstof og jagtteknik.
Med hensyn til de udeladte afsnit henvises til jagtloven og dens bekendtgørelser samt en række vejledninger og pjecer, som udgives af Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund med flere.
Generelle hensyn og hensynet til jagtens omdømme og etiske bæredygtighed:
• Al jagt skal ske i nøje overensstemmelse med gældende lovgivning og under overholdelse af disse jagtetiske regler.
• Jagt må ikke reduceres til bare at være skydning. Nedlagt vildt skal, så vidt det er muligt, anvendes til føde eller pelsværk, som trofæ eller på anden fornuftig måde. Det gælder også for vildt, som nedlægges efter reglerne i bekendtgørelsen om vildtskader.
• Uanvendeligt vildt og uanvendelige dele af vildt skal nedgraves eller destrueres.
• Alle vildtarter er ligeværdige.
• Behandl nedlagt vildt med respekt og omhu.
• Skyd ikke, hvis vildtet er på klos hold, så et træffende skud blot vil ødelægge det. Skudt spiseligt vildt er mad og skal behandles derefter!
• Efterlad naturen, som du fandt den. Tag patronhylstre og andet affald med dig. Jagt må ikke efterlade spor i naturen.
• Driv ikke jagt på udsat vildt, der har en unaturlig adfærd.
• Gå ikke på jagt i perioder eller områder, hvor vildtet er trængt, f.eks. i isvintre, i områder med hegn, eller når og hvor vandfugle fælder sving fjer.
• Udlæg ikke større fodermængder end nødvendigt, så du er sikker på, at der jævnligt ædes op.
• Foder ænder kun med korn eller frø og så vidt muligt på land.
• Sikr dig, at en maksimal andel af foderet ædes af ænderne.
• Er du nybegynder, lær da af andre, og stil krav til egen og andres adfærd.
• Yd dit bidrag til bevarelse af vildtet og dets levesteder.
• Respekter jagtens etikette, dvs.
JAGTETISKE REGLER:
jagtens særlige sprog og jægernes traditionelle omgangsformer (”jagtens Emma Gad”).
Hensynet til vildtbestandene:
• Al jagt skal tage hensyn til bestandenes størrelse, således at der kun nedlægges en del af det naturlige bestandsoverskud. Er der tvivl, skal der jages efter forsigtighedsprincippet.
• Kend dit vildt, og skyd kun, når du ved, hvad du skyder til.
• Undlad at nedlægge vildt, du ikke ønsker at anvende.
• Undlad at jage, når vejrliget gør vildtet særligt sårbart.
• Bidrag til at fremskaffe den nødvendige viden om vildtbestandene: Før jagtjournal, indberet vildtudbyttet, indsend dødfundet vildt til undersøgelse, bidrag til vingeindsamlinger, tilbagemeld ringmærkede fugle etc.
• Afpas jagthyppighed og afskydning efter terrænets bæreevne. En høj jagtleje eller mange jagtdeltagere berettiger ikke til et højt jagttryk.
• Et velbeliggende areal berettiger ikke til at nedlægge mere vildt, end arealet selv kan oppebære.
• Trækkende vildtarter er et fælles gode. Afpas jagten derefter, og udvis fælles ansvar. Ved strand og havjagt er den eneste mulige ”vildtpleje” en skånsom beskydning og en hensyntagen til vildtets behov for at raste og fouragere.
• Begræns for styrelserne ved jagten, så vidt det er muligt. Tænk på, at forstyrrelserne ved jagten kan betyde mere for bestandenes trivsel end antallet af nedlagte stykker vildt. Stand vildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer (klap og drivjagt) mere end trefire gange pr. sæson. Der bør derfor være mindst tre uger imellem hver jagt på samme lokalitet. Ved trækjagt bør intervallet mellem jagterne være mindst totre uger.
• Sørg for en afbalanceret afskydning af han og hundyr samt unge og gamle individer.
• Forvalt ”dit” vildt og terræn, som du gerne ser dine jagtnaboer forvalter ”deres”.
Hensynet til individet, der er genstand for jagten:
• Anvend et hensigtsmæssigt våben og ammunition til den pågældende jagtform. Våbnet skal tilpasses den enkelte jæger, testes og indskydes med god og effektiv ammunition.
• Opøv dine skydefærdigheder ved jagtrelevant skydetræning, hvor du afprøver forskellige skudafstande, skudvinkler og skudstillinger. Lær på denne måde dine begrænsninger at kende, og respektér dem. Eksperimentér på skydebanen – ikke på jagt!
• Overhold til enhver tid de anbefalede maksimale skudafstande fastsat for jagt med hagl våben:
Råvildt 20 meter Gæs og ræv 25 meter Øvrigt vildt 30 meter
Ved bagskud afkortes afstandene med fem meter. Råvildt må ikke skydes i bagskud.
• Ved riffeljagt, bør du ikke skyde uden fast anlæg, skyde på afstande over 100 m eller skyde til løbende vildt, medmindre du igennem omfattende jagtrelevant træning har opnået rutine heri. Skyd kun, hvis der er frit skudfelt. Skyd ikke hals eller hovedskud, og skyd ikke i ugunstige vinkler.
• Skyd ikke, hvis der er risiko for, at flere dyr rammes af skuddet.
• Skyd kun andet skud til et friskt stykke vildt, hvis chancen for et dræbende skud er lige så stor som ved første skud.
• Hvis det første skud anskyder, skift da ikke til et nyt mål.
• Forsøg kun at doubler, hvor chancen er oplagt. Doubler aldrig råvildt med hagl.
• Ved jagt på klovbærende vildt skyd ikke til frisk vildt, hvis allerede påskudt vildt ikke ligger synligt forendt.
• Skyd ikke mere vildt, end at du kan gøre rede for, hvor hvert stykke er faldet, og hvordan det er ramt. Hjælp til med, at alt skudt og anskudt vildt bliver samlet op.
• Hjælp til med at eftersøge og nedlægge vildt, der er anskudt af andre jægere.
• Ved haglbøssejagt bør forbruget af patroner ikke overstige tre pr. nedlagt stykke flyvende vildt – og to pr. stykke løbende vildt.
• Ved riffeljagt bør antal afgivne skud ligge meget tæt på antallet af nedlagte stykker vildt.
• Hold øje med alt påskudt vildt, så længe det lader sig gøre. Marker så vidt muligt anskudssted og det sted, hvorfra skuddet blev afgivet. Informer hundeførerne præcist om alle detaljer ved skudafgivelsen.
• Ved havjagt forfølg dykkende, anskudte fugle ihærdigt og vedholdende. Skyd ikke til friske fugle under eftersøgning af anskudte. Indstil jagten, hvis opsamlingen vanskeliggøres af vejrliget.
• Affang anskudt vildt på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde evt. ved fangstskud.
Hensynet til andre naturbrugere:
• Som jæger er du ikke alene om at bruge naturen. Udvis venlighed, når du møder andre naturbrugere. Irettesæt ikke unødigt, men vejled, og forklar.
• Undgå så vidt muligt at lukke skove for offentlig adgang ved afvikling af jagt, opsæt i stedet vejled ende skilte.
• Husk, at andre mennesker ty pisk ikke er fortrolige med skydevåben. Vis hensyn, og udvis stor forsigtighed, også mht. haglnedfald.
• Jag ikke, hvor det er til indlysende ulempe for andre.
• På strand og havjagt: Hold forsvarlig afstand til andre brugere – både jægere og øvrige naturbrugere.
Hensynet til din medjæger:
• Respekter andre jægeres ret til at gå på jagt.
• Gør din nabojæger til din ven og samarbejdspartner. Indgå aftaler om jagthyppighed, afskydning og evt. eftersøgning og opsamling af vildt – både af hensyn til jagtglæden og bevarelsen af vildtbestandene.
• Lukrer ikke på naboens vildt bestande, og afgiv aldrig skud til vildt, der under jagt drives fra naboens terræn ind på dit.
• Påtal altid jagt, der udøves i strid med lovgivningen eller de jagt etiske regler.
• Udvis sikker omgang med våben.
• Vis storsind, hvis der er tvivl om, hvem nedlagt vildt tilkommer.
Hensynet til sikkerheden:
• Anvend røde hattebånd eller anden beklædning med lignende farve, og ved haglbøssejagt evt. sikkerhedsbriller.
• Bær våbnet uladt og knækket/ med åben lås og med lodret løb/ pibe mellem såterne.
• Lokaliser naboposter, og få kontakt med dem. Sikkerhedsvinklen skal være mindst 80 grader, og ved risiko for rikochetter skal der udvises særlig forsigtighed.
• Skyd aldrig lavt mod en uoverskuelig baggrund.
• Skyd aldrig med riffel uden et sikkert kuglefang.
• Ved strand og havjagt: Anvend moderne sikkerhedsudstyr, og tag ingen unødige chancer.
Følg Søsport ens Sikkerhedsråds anbefalinger:
• Lær at svømme. Lær at sejle.
• Lær søens færdselsregler.
• Hold båden i orden.
• Hold udstyr og redningsmidler i orden.
• Undersøg vejrforholdene.
• Vis hensyn over for store skibe.
• Ved kæntring – bliv ved båden. Bland ikke spiritus og søsport.
• Giv ikke anledning til ængstelse: Ring hjem.
De Jagtetiske Regler for Kronvildt:
De Jagtetiske Regler for kronvildt skal bidrage til at sikre en bred accept i offentligheden af jagten på vort største pattedyr, hvilket er grundlaget for, at jægerne fortsat kan udøve kronvildtjagt uden detaljerede restriktioner. Reglerne er udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet.
Det er den enkelte jægers ansvar at værne om kronvildtet og kronvildtjagten ved at leve op til de jagtetiske regler.
Afskydningspolitik:
Afskydningen tilrettelægges, så bestanden har en naturlig køns- og aldersfordeling.
I nogle områder skydes der mange hjorte og få hinder og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig jævn mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning blandt de helt unge dyr.
Med henblik på at opnå en bedre fordeling mellem hjorte og hinder anbefales det at indskrænke septemberjagten på hjorte mest muligt, hvilket samtidig giver ro i brunsten.
Vis nabohensyn:
Jagtetik drejer sig også om, at afskydningen står i et rimeligt forhold til terrænets størrelse. Jagtetisk er der tillige forskel på, om kronvildt skydes i deres sædvanlige opholdsområder, eller når de er tilfældigt forekommende under deres vandringer. Derfor er det vanskeligt at sætte et præcist mål for, hvornår et terræn er stort nok til, at en kronvildtjagt kan anses for værende jagtetisk forsvarlig.
Det er dog godt naboskab, at man tilsigter, at det vildt man skyder til også falder på ens eget område og ikke ovre hos naboen. Kronvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke kronvildt kan udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Dette betyder i sig selv, at det kan være nabomæssigt problematisk at skyde kronvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel.
Det er ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke kronvildt pr. sæson, på arealer der er mindre end 25 ha.
På meget små eller meget smalle arealer anbefales det at indgå naboaftaler, så jagten udøves i et fællesskab eller i det mindste i en fælles forståelse.
Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig:
Bæredygtighed er et elastisk begreb, når man har at gøre med en vildtart, som færdes over store områder, og som ofte har forskellige foretrukne områder på de forskellige tider af året. De forskellige områder har en forskellig bæreevne. Man kan derfor kun angive et skøn for, hvad man med rimelighed kan anse for en bæredygtig udnyttelse af en bestand. I de fleste områder vil en afskydning på mere end 1 stykke kronvildt pr. 25-50 ha pr. sæson ikke kunne betegnes som værende bæredygtig. På større ejendomme vil afskydningen normalt ligge på et lavere niveau.
En bæredygtig jagtudnyttelse kan ikke måles ved at holde den samlede afskydning i Danmark op imod bestandsudviklingen. Bæredygtigheden skal i stedet vurderes indenfor de enkelte områder, hvor kronvildtet findes. Kronvildtets kerneområder rummer de af kronvildtet krævede 3 elementer:
Ro, dækning og føde. I disse områder kan der skydes flere dyr pr. arealenhed end i yderområderne, hvor bestanden er tyndere, og hvor afskydningen skal være mindre for at give dyrene mulighed for at etablere faste bestande.
Skydning:
• Vær opmærksom på, hvad du skyder på.
• Kronvildt bør kun skydes i sideskud.
• Vælg så vidt muligt at skyde på dyr, der er i ro.
• Afgiv ikke chancebetonede skud.
• Træn på skive og bevægeligt mål.
Kronvildtjagt giver let forøget puls hos jægeren, og der kan være et behov for at tage hurtige beslutninger. Når dyrene optræder i rudler, kræver det større overblik. Hold hovedet så koldt som muligt og registrer, hvad der sker. På denne måde vil de fleste jagtsituationer få et godt forløb. Kronvildt er store dyr, og er derfor lette at ramme. Der er dog stadig en risiko for anskydninger. De fleste har ikke problemer med at ramme et fast lille mål på 100 meters afstand på en skydebane, men jagtskydning kan være anderledes og skydning til bevægeligt mål er meget anderledes. Træn og kend din egen begrænsning. Selv træning med luftbøsse til bevægelige kunstige mål er en god jagtskydningstræning. Tørtræning med åbne øjne og sving i riflen giver også en forbedret jagtskydning.
Brug hochsitz eller hochstand, hvis du har mulighed for det.
Anskydninger:
• Vær meget opmærksom på skudtegn
• Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke ligger synligt og forendt
• Brug altid schweisshundene
Anskydninger vil vi beklageligvis aldrig blive fri for; men den enkelte kronvildtjæger bør gøre sit til, at mængden af anskydninger bliver så lav som overhovedet mulig. Det skylder jægerne hinanden og kronvildtet.
Selv erfarne kronvildtjægere kan have meget svært ved sikkert at sige, om et skud ramte dyret eller var helt forbi. Mængden af schweiss kan tilsvarende være forsvindende lille, selv ved gode og dræbende skud. Dyrene er stærke og kan gå meget langt med en god kugle.
Er der den mindste tvivl om, hvorvidt du har ramt et dyr eller ej, så lad være med at starte en eftersøgning. Afmærk i stedet skudsted med videre, og tilkald en schweisshundefører med erfaring i eftersøgning af kronvildt.
Eftersøgning af anskudt kronvildt kan være en meget svær opgave. Hjælp derfor hundeføreren med gode og præcise observationer og afmærkninger i terrænet, og lad være med at lave flere anskydninger i det samme område.
Jagtudøvelse:
• Afhold ikke tryk- og drivjagter i september.
• Skyd ikke diegivende hinder i oktober.
• Der skal forløbe mindst 3 uger mellem afholdelse af tryk- og drivjagter.
• Afhold højest 3-4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir.
• Begræns brugen af store hurtigtgående hunde til drivjagt.
Forstyrrelser i brunsttiden bør holdes på et minimum, og større arrangementer i september er forstyrrende for det sociale mønster i forbindelse med brunsten.
Sørg så vidt muligt for at friholde nogle områder, når der afholdes tryk- og drivjagter.
Pürschjagt er skånsom, men hvis flere pürscher samtidig over et helt jagtterræn, så kan det virke som en drivjagt.
De fleste kalve dier stadig i oktober, og hvis hinden skydes bliver kalvens betingelser gennem vinteren forringet. Der er ikke etiske problemer i at skyde smalhinder i oktober, men det kræver god tid og nogen erfaring at skelne mellem smalhinder og hinder.
Kronvildt fordrer fred og ro. I etableringsfasen i nye områder er netop fred og ro en af nøglefaktorerne.
Dialog og Regionale Krondyrsgrupper:
• Planlæg kronvildtafskydningen i dit lokalområde sammen med dine naboer
Flere steder i landet praktiserer større eller mindre grupper af lodsejere og jægere et samarbejde om kronvildtet. Disse kan være mere eller mindre formelle, men under alle omstændigheder bidrager de til en fælles ansvarsfølelse for bestandene. Dette gælder også, når krondyrene anretter uacceptabelt store skader i jordbruget.
Bidrag selv til denne dialog og det deraf følgende samarbejde.
Der er nedsat Regionale Krondyr grupper, der med en bred repræsentation, skal understøtte efterlevelsen af de jagtetiske regler.
