Vildtparaden:
Enhver jagt med flere deltagere bør afsluttes med en vildtparade, hvor værten eller jagtlederen aflægger rapport om dagens resultat.
Alle de deltagende jægere bør være til stede ved paraden, og det betragtes som dårlig opførsel at køre hjem før paraden.
Vildtet lægges på paraden på dets højre side, ænder dog på maven, evt. ryggen, og handyr lægges før hundyr.
Er der nedlagt meget vildt trækkes hvert 10. stykke en halv kropslængde frem.
Rækkefølgen for de skudte vildtarters placering på paraden kan variere, men er normalt som følger.
Skovsneppe, hjortevildt, ræv, hare, fasan, agerhøne, gråand, krikand, ringdue og forskelligt.
Skytter og klappere/drivere tager opstilling henholdsvis foran og bagved paraden, jagtlederen/værten og en evt. hornblæser sammen med skytterne eller evt. ved hver sin side.
Det er en uskreven regel, at ingen må træde på vildtet, der ligger på paraden.
Deltagerne påhører jagtlederne / værtens afrapportering med blottede hoveder, og jagten afsluttes evt. ved at hornblæseren blæser over de enkelte nedlagte vildtarter og afsluttes med "Jagt forbi".
Efter jagten:
Inden man kører hjem takkes værten for en dejlig dag, og skytterne takker klappere/drivere/apportører for deres indsats uden hvilken jagten jo ikke kunne være gennemført.
Herefter giver man hånd og siger farvel til alle de øvrige deltagere.
Jagtsproget:
Ligesom andre fagområder har også jagten sit særlige sprog, som indeholder ord og udtryk, som kun anvendes her.
Sproget er en vigtig del af jagttraditionen, og det er medvirkende til at øge samhørigheden blandt jægerne, så enhver ny jæger bør lægge sig på sinde at lære "jagtsproget".
Som eksempler på de særlige udtryk, som anvendes under jagten kan nævnes:
Vildtet dør ikke, det forender.
Vildtet aflives ikke, det affanges.
Vildtet ligger ikke i skoven/på marken, med mindre det er (dødt), det sidder.
Vildtets blod hedder ikke blod men schweiss (bortset fra rævs og andet rovvildts samt skovsneppens, deres blod hedder farve).
En hanhare hedder en ramler, mens en hunhare hedder en sætter.
Man skyder ikke på eller efter et stykke vildt, man skyder til et stykke vildt.
Når klappere eller drivere under jagten melder "Tiro", betyder det, at der kommer fuglevildt, mens de melder "Varto", hvis der kommer løbende vildt.
Klovbærende vildt færdes ikke i flokke, råvildt færdes i spring, kron-, då og Sika vildt i rudler og vildsvin i rotter.
